Monday, June 25, 2012

My homework.

(In which I venture the bold task of translating Kierkegaard.)
Jeg har kun en Ven, det er Eccho; og hvorfor er det min Ven? fordi jeg elsker min Sorg, og den tager det ikke fra mig. Jeg har kun en fortrolig, det er Nattens Taushed; hvorfor er den min Fortrolige? fordi den tier.
I have only one friend, and that is echo. Why is it my friend? Because I love my sorrow, and echo does not take it away from me. I have only one confidant, and that is the silence of the night. Why is it my confidant? Because it remains silent.
Enten Eller, bind I, side 36/Either Or, volume I, page 36.

Min Kjærlighed fortærer mig, kun min Stemme laegger tilbage, en Stemme, der har forelsket sig i Dig, overalt tilvisker Dig, at jeg elsker Dig. O! Traetter det Omnfatning bliver jeg min gennemreflekterede Sjæl om Dit rene, dybe Væsen.
My love consumes me; only my voice remains, a voice that has fallen in love with you, that whispers everywhere to you that I love you. Oh! Does it weary you to hear this voice? It surrounds you everywhere; I wrap my thoroughly reflective soul, like a manifold mobile frame, around your pure, deep being.
Enten Eller, bind I, side 376/Either Or, volume I, page 376

No comments: